Viser alle 4 resultater

Mundbind

På baggrund af det stigende smittetryk anbefaler Sundhedsstyrelsen nu brug af mundbind i den kollektive trafik i hele landet på alle tidspunkter af døgnet. Det anbefales at personer i øget risiko for alvorligt forløb af COVID-19 bruger mundbind i alle de situationer, hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand på to meter. Læs mere…




CE-mærkede engangsmundbind er fra producenten dokumenteret bl.a. filtreringsgraden og åndbarheden. Der findes tre typer CE-mærkede mundbind (Type I, Type II og Type IIR), hvor forskellen er, at type I har en filtreringsgrad på 95% og type II på 98%. Til brug i det offentlige rum, også for personer i øget risiko, er type I tilstrækkeligt, både i forhold til at beskytte andre mod smitte, og til at beskytte bæreren selv. Mundbind af type II og IIR er til brug i sundhedsvæsenet, ligesom deciderede åndedrætsværn (FFP2 og FFP3 m.v.).

CE-mærkede engangsmundbind har en højere beskyttelsesgrad og derfor bør følgende personer altid anvende et CE-mærket mundbind:
  • Personer, som er testet positiv for coronavirus eller er i risiko for at være smittet, fx fordi de har symptomer eller er nære kontakter.
  • Personer, som er på vej hjem fra fx lufthavnen efter en rejse i et land eller område, hvortil Udenrigsministeriet grundet COVID-19 fraråder alle unødvendige rejser og skal i selvisolation.
  • Personer, som skal besøge en person i øget risiko, som ikke er en del af vedkommendes husstand, og hvor det ikke er muligt at holde afstand.
  • Personer i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
Mundbindet er et supplement til de generelle anbefalinger om god håndhygiejne, begrænsning af fysisk kontakt, hyppig rengøring både hjemme og på arbejdspladsen, og en opmærksomhed på at holde god afstand og vise hensyn til hinanden. Og det er vigtigt, at man ved mistanke om COVID-19 bliver hjemme og selvisolerer.